Bestyrelsesrapporten 2026

EXECUTIVE SUMMARY
Bestyrelsesrapporten 2026 er den sjette undersøgelse i rækken fra BoardPartner siden 2017. Rapporten har til formål at styrke transparensen og vidensgrundlaget om bestyrelsesarbejde i danske virksomheder, samt bidrage til inspiration og udvikling af danske bestyrelser.
Samtidig dokumenterer rapporten den faktiske praksis og de aktuelle prioriteringer i danske bestyrelser. Spørgerammen er derfor – med få undtagelser – formuleret i datid, da der ofte er væsentlig forskel på intentioner og det, der reelt gennemføres.
Datagrundlaget omfatter besvarelser fra 1.446 bestyrelsesposter og repræsenterer i alt 4.598 bestyrelser i danske virksomheder. Datagrundlaget er stabilt sammenlignet med tidligere år og giver dermed et robust og sammenligneligt billede af udviklingen i dansk bestyrelsesarbejde.
Rapporten peger samlet på seks centrale udviklingstræk i dansk bestyrelsesarbejde.
Professionaliseringen fortsætter – men udviklingen er todelt
Bestyrelsesarbejdet i danske virksomheder bliver gradvist mere professionelt. Udviklingen er dog ujævnt fordelt. Flere bestyrelser arbejder i dag struktureret og systematisk med en tydelig værdiskabende rolle, mens andre fortsat er mere uformelle og tæt knyttet til ejerkredsen. Forskellene korrelerer med virksomhedens størrelse. I større virksomheder ses en tydelig fortsat professionalisering, mens mange mindre SMV’er fortsat arbejder mere uformelt. Startups udgør på flere områder en undtagelse og fremstår ofte mere bestyrelsesaktive end andre virksomheder af tilsvarende størrelse.
Bestyrelseslandskabet koncentreres – men rekrutteringen er fortsat netværksbaseret
Antallet af bestyrelser falder i de mindste selskaber, mens antallet vokser i større virksomheder. Sammensætningen afspejler fortsat ejerstrukturen: Ejerledede virksomheder holder typisk bestyrelsen tæt på ejerkredsen, mens virksomheder med mere institutionaliseret ejerskab i højere grad inddrager eksterne medlemmer. Rekruttering til bestyrelsesposter sker fortsat primært via netværk og personlige relationer, og bestyrelsesmarkedet fremstår relativt lukket. Omkring hvert fjerde bestyrelsesmedlem har bestyrelsesarbejde som primær indtægtskilde.
Mere struktur i bestyrelsesarbejdet – men fortsat store forskelle
Flere bestyrelser arbejder i dag med årshjul, flere møder og en mere struktureret governance. Strategi er fortsat det centrale omdrejningspunkt for bestyrelsens arbejde. Samtidig viser rapporten, at tydeligt ejerskab og stærk bestyrelsesledelse har stor betydning for bestyrelsens samlede kvalitet. Når ejerkredsen er klar om ambitioner og rammer, og bestyrelseslederen formår at skabe retning og struktur i arbejdet, løftes bestyrelsens modenhed og bidrag markant. Men forskellene er fortsat betydelige – især mellem større virksomheder og mindre SMV’er.
Bestyrelsesarbejdet fylder mere – og nye dagsordener vinder frem
Bestyrelsesmedlemmerne bruger generelt mere tid på arbejdet end tidligere. Tiden anvendes primært på klassiske discipliner som strategi, økonomi, risikostyring og relationen til ejere og ledelse. Samtidig fylder nye dagsordener som AI, cyber- og IT-risici, ESG og geopolitik i stigende grad i bestyrelseslokalet. ESG har bevæget sig mod en moden disciplin med fokus på governance. Men der er fortsat en tydelig forskel mellem, hvad der drøftes, og hvad der omsættes til handling.
Modenhed er afgørende for værdiskabelsen
Bestyrelserne vurderer generelt deres eget arbejde som værdiskabende, men rapporten peger fortsat på et spænd mellem bestyrelsens egen vurdering og direktionens eller ejernes opfattelse. De mest modne bestyrelser arbejder mere systematisk, vurderer deres beslutningsgrundlag højere og er bedre til at adressere både nye risici og muligheder. Modenhed hænger dermed tæt sammen med både værdiskabelse og handlekraft.
Professionelle bestyrelser koster mere – og skaber større værdi
Honoreringen af bestyrelsesarbejdet følger fortsat klare strukturer, hvor virksomhedens størrelse er den primære driver, suppleret af ejerforhold og om medlemmerne er fuldtids bestyrelsesmedlemmer, der har bestyrelsesarbejde som deres hovederhverv. Samtidig ses en klar sammenhæng mellem professionalisering og værdiskabelse. Det afspejles i honoraret, som ligger 26 – 38 % højere. Honorarniveauet ligger overordnet på niveau med 2024 – trods stigende tidsforbrug, større kompleksitet, inflation og lønudvikling samt et betydeligt personligt ansvar. Samtidig vurderer omkring en tredjedel, at honoraret ikke står mål med opgaven.
Samlet viser Bestyrelsesrapporten 2026, at professionaliseringen af dansk bestyrelsesarbejde fortsætter. Det er dog fortsat ikke formalia i sig selv, men modenhed, tydeligt ejerskab, stærk bestyrelsesledelse og en systematisk praksis, der afgør, om bestyrelsen skaber reel værdi.




