Bestyrelsesformand til en førende og anerkendt leverandør af elinstallationer og belysningsløsninger
8. oktober 2024
Sv. Aa. Nielsen A/S som har en stærk position på markedet for Slagelse og omegn, søger en ny Bestyrelsesformand.
Profil:
Der søges i første omgang en bestyrelsesformand, som har erfaring som bestyrelsesformand for ejerledede virksomheder, og ligeledes har erfaring fra andre serviceorganisationer.
Der forventes omkring 6 årlige bestyrelsesmøder, samt jævnlig sparring med direktørerne/ejerne. Der forventes en aktiv bestyrelse, der medvirker til virksomhedens succesfulde udvikling i tæt samarbejde med direktørerne/ejerne. Som bestyrelsesformand forventes du at kunne medvirke til at udvikle en velfungerende bestyrelse, der både kan håndtere strategiske drøftelser og omsætte disse til konkrete handlinger.
Derudover skal bestyrelsesformanden have en stærk profil indenfor:
- Erfaring med at lede og professionalisere en bestyrelse
- Strategi og forretningsudvikling
- Stor økonomisk indsigt, og en person som kan udfordre direktionen
- Kendskab til hvorledes man optimerer planlægning og ressource allokering i en serviceorganisation.
Det forventes desuden, at bestyrelsesformanden besidder en høj integritet og gode menneskelige værdier. Det er på sigt planen at udvide bestyrelsen med et fjerde medlem.
Selskabet:
Sv. Aa. Nielsen A/S har en stærk position på markedet (Slagelse og omegn) som en erfaren og pålidelig leverandør af elinstallationer og belysningsprojekter. Virksomheden er kendt for sin ekspertise inden for servicering og vedligeholdelse af elinstallationer, især for boligselskaber og udlejningsfirmaer, hvilket har sikret et solidt kundefundament i denne sektor.
Virksomheden er markedsledende inden for “Dansk Sportsbelysning” (DSB) og anerkendes som den førende leverandør af belysningsløsninger til sportsfaciliteter i Danmark. DSB fungerer som et stærkt brand inden for denne niche og er synonymt med kvalitetsbelysning, der opfylder kundernes behov og krav.
Sv. Aa. Nielsen A/S ledes nu af 3. generations direktør Martin Slot og medejer Jesper Nygaard. Med en stærk historie og solid erfaring i branchen, har virksomheden vokset sig organisk og via opkøb, til at beskæftige ca. 50 dygtige medarbejdere.
Next step:
Er det noget som passer på dig, bedes du sende en motiveret ansøgning samt bestyrelses-CV til andreas@froland.dk senest fredag d. 1. november 2024. Det forventes, at samtaler med udvalgte kandidater gennemføres inden 1. december 2024.
Du er velkommen til at kontakte BoardPartner Andreas Frøland, eller Jesper Nygaard fra Sv. Aa. Nielsen A/S på et af nedenstående kontakt punkter:
Andreas Frøland: andreas@froland.dk, telefon 40 82 21 05
Jesper Nygaard: jn@saanas.dk, telefon 51 53 18 36
BoardPartner bistår virksomheden i søge -og udvælgelsesprocessen.
Links:
Sv. Aa. Nielsen A/S
BoardPartner – medvirker til rekruttering af bestyrelsesmedlemmer
Følg BoardPartner på LinkedIn, eller meld dig ind i BoardPartners LinkedIn Forum for ’aktivt og værdiskabende bestyrelsesarbejde’ hvor medlemmerne løbende deler og debattere bestyrelsesrelevante emner.