Viden
BoardPartner udvikler og deler erfaring, viden og værktøjer om bestyrelsesarbejde
for at fremme kvaliteten af aktive værdiskabende bestyrelser, på nonprofit basis.
Her finder du vores rapporter og artikler.
Bemærk at vi har flyttet værktøjer (værktøjer og dokumenter/skabeloner) over i et separat menu punkt.
Aktuelle rapporter
Hver andet år gennemfører BoardPartner en stor spørgeskema undersøgelse,
med deltagelse af bestyrelsesmedlemmer, ejere, ejerledere
og direktører, omhandlende det aktuelle bestyrelsesarbejde i Danmark
Vi kan derfor i lige år udgive Bestyrelsesrapporten,
og i ulige år udgive ‘7 Gode Bestyrelsesvaner’
Bestyrelsesrapporten 2026
Bestyrelsesrapporten 2026 er den sjette undersøgelse i rækken fra BoardPartner siden 2017. Rapporten dokumenterer samtidig den faktiske praksis og de aktuelle prioriteringer i danske bestyrelser.
Rapporten peger samlet på seks centrale udviklingstræk i dansk bestyrelsesarbejde.
Datagrundlaget omfatter besvarelser fra 1.446 bestyrelsesposter og repræsenterer i alt 4.598 bestyrelser i danske virksomheder.
7 Gode Bestyrelsesvaner
I denne 2025 udgave af 7 gode Bestyrelsesvaner går vi endnu dybere i bestyrelsens rolle som værdiskaber.
Endnu en gang viser analysen, at bestyrelser, der arbejder aktivt med 6 – 7 af de gode vaner (A-holdet), opnår markant højere værdiskabelse og større enighed om denne mellem bestyrelse, direktion og ejere.
Artikler
Her finder du vores artikler, der primært er udarbejdet af os selv,
eller inviterede skribenter, som har en unik viden om et
bestyrelsesrelevant emne
Aflønning af Bestyrelsen med Warrants
Vi har bedt Kristian Holte, fra Incentio om at beskrive mulighederne for bestyrelsesaflønning med Warrants.
For bestyrelsesmedlemmet er det et attraktivt incitament, der giver skin in the game og mulighed for en markant upside, hvis strategien lykkes.
Men når det faste honorar erstattes eller suppleres med warrants, ændres dynamikken. Incitamentsstrukturer kan i værste fald udfordre den uafhængighed, som er bestyrelsens adelsmærke.
Bestyrelsesleder?
BoardPartner har sammen med bestyrelsesnetværkene: Asnet, Bestyrelseskvinder, Selection F, samt Dansk Industri, fremsendt åbent brev til relevante myndigheder om evt. lovændring af den formelle betegnelse ”Bestyrelsesformand”
Henvendelsen til myndighederne er bl.a. initieret af at betegnelserne Formand, Forperson og Bestyrelsesleder, m.fl. anvendes i en skøn forvirring.
Sådan realiserer du din strategi
En bestyrelse, hvis formål som bekendt er at skabe værdi for sin virksomhed, er i sagens natur stærkt involveret i at udarbejde en effektiv strategi samt fokusere på, at denne strategi efterfølgende bliver implementeret og eksekveret. Dette indebærer, at strategien skal møde ’den virkelige verden’ – et møde, der altid byder på udfordringer.
Budgettering i usikre tider
En aktiv og værdiskabende bestyrelse forbereder sig naturligvis på fremtiden og når fremtiden er uklar og usikker, kan scenarie planlægning være et rigtigt godt redskab. Det lyder måske voldsomt teoretisk, men kan relativt nemt omsættes til et operativt værktøj.
Professionel bestyrelse skød ekspansion i 16 lande sikkert i gang
Internationale ambitioner hos den succesfulde Hillerød-virksomhed Wineandbarrels.com blev startskuddet til etableringen af en professionel bestyrelse. I tæt samarbejde med ejer og ledelsen har det resulteret i årlige vækstrater på mere 50 procent de seneste fire år, striber af Børsen-gazeller og et internationalt gennembrud.
Bestyrelsens årshjul
En bestyrelse som aktivt har taget stilling til hvilke emner der arbejdes med udover de lovgivningsmæssige, er en bestyrelse som har bedre mulighed for at skabe værdi for virksomheden og som arbejder struktureret og effektivt.
Bestyrelsens risikodagsorden
Risikostyring er et fast element på bestyrelsens årshjul. Punktet kan dog godt være lidt svært at håndtere, specielt i en nyetableret bestyrelse eller for ejerlederen der for første gang skal præsentere virksomhedens risici og fastlægge risikoappetitten sammen med bestyrelsen.
Tidligere rapporter
Her finder du vores tidligere rapporter
Bestyrelsesrapporten 2024
For tredje gang kan vi med Bestyrelsesrapporten 2024 ligesom i de tidligere Bestyrelsesrapporter (2020 og 2022) konstatere, at der er meget stor diskrepans mellem hhv. bestyrelsens egen og ejerlederes/CEO’s opfattelse af bidraget til værdiskabelsen.
På honorarsiden er niveauet steget i perioden 2020 til 2024 med ca. 7,7% om året.
7 Gode Bestyrelsesvaner 2023
Vi har over flere år undersøgt danske bestyrelsers adfærd og udgivet resultaterne i vores Bestyrelsesrapporter.
Vi kan nu påvise at når ejer, direktør og bestyrelse indgår i et kompetent samarbejde og er afklarede på bestyrelsens rolle, så kommer der værdi ud af anstrengelserne. Forenklet sagt, så præsterer aktive bestyrelser med ’orden i penalhuset’ og overskud til at se fremad, samt behandle nye emner, der fra samfundsudviklingen vurderes relevante, i gennemsnit klart bedre på alle parametre man måtte benchmarke på.
Bestyrelsesrapporten 2022
Bestyrelsesrapporten 2022 er den 4. i rækken af rapporter, som BoardPartner har udgivet siden 2017, med det mål at skabe større transparens og mere viden om bestyrelsesarbejde i danske virksomheder. I denne seneste rapport kan vi, qua et endnu bedre datagrundlag, med stadig større sikkerhed konkludere på en række forhold og trends for bestyrelsesarbejdet i danske virksomheder.
Bestyrelsesrapporten 2020
SMV Bestyrelsesrapporten 2020 har et udvidet fokus, hvor vi i lige så høj grad kigger på bestyrelsens arbejde og værdiskabelse som honorarstatistikken og de faktorer, der påvirker honoraret.
Som en anden nyhed har vi medtaget spørgsmål om rekrutteringsveje til bestyrelsesarbejde.
Bestyrelsesrapporten 2018
SMV Bestyrelsesrapporten 2018 viser at honoraret for bestyrelsesmedlemmer ligger i intervallet 10 – 250.000 kr. Formænd aflønnes typisk med minimum det dobbelte honorar.
Undersøgelsen viser desværre også, at 20 – 30% af bestyrelsesmedlemmer ikke er omfattet af en
virksomhedsbetalt eller privat tegnet bestyrelsesforsikring.