Bestyrelsesrapporten 2018
Bestyrelsesrapporten 2018 er den anden undersøgelse i rækken fra BoardPartner siden 2017.
Rapporten har til formål at styrke transparensen og vidensgrundlaget om bestyrelsesarbejde i danske virksomheder, samt bidrage til inspiration og udvikling af danske bestyrelser.
EXECUTIVE SUMMARY
Bestyrelseshonorar
SMV Bestyrelsesundersøgelsen 2018 viser at honoraret for bestyrelsesmedlemmer i ApS ligger i intervallet 10 – 240.000 kr. med en nedre kvartil på 25.000 kr. og en øvre kvartil på 60.000 kr. og en median på kr. 40.000,-. I A/S’er ligger intervallet fra 10.000 til over 250.000 kr. med en nedre kvartil på 30.000 og en øvre på 75.000,- kr. og en median på kr. 50.000,-. Formænd i både ApS og A/S aflønnes typisk med minimum det dobbelte honorar.
Undersøgelsen viser, at den bedst aflønnede gruppe af bestyrelsesmedlemmer er personer, der har gjort bestyrelsesarbejde til deres hovederhverv. Medianen i både ApS og A/S er for denne gruppe på kr. 60.000,- for medlemmer og kr. 120.000,- for formænd.
Ingen regionelle forskelle
Undersøgelsen viser endvidere, at der stort set ikke er regionelle forskelle på aflønningen af bestyrelsesarbejde. Derimod har antallet af poster og anciennitet i åremål en tydelig indflydelse på bestyrelseshonoraret, ligesom selskabets omsætning har en effekt på honorarstørrelsen.
Konsulentydelser
Ca. 30% af bestyrelsesmedlemmerne modtager, udover bestyrelseshonoraret, også separat betaling for konsulentydelser de leverer til selskabet. 6 – 14% af bestyrelsesmedlemmerne opnår en eller anden form for bonus aflønning.
Bestyrelsesforsikring
Undersøgelsen viser desværre også, at 20 – 30% af bestyrelsesmedlemmer ikke er omfattet af en virksomhedsbetalt eller privat tegnet bestyrelsesforsikring, samt at ca. yderligere 20% ikke har besvaret spørgsmålet – måske på grund af manglende kendskab til området?
Læs Finans.dk’s omtale af
Bestyrelsesrapporten
Læs Finans.dk’s artikler om
Bestyrelsesrapporten 2018.
Bestyrelsesuddannelse
Undersøgelsen viser endvidere, at det store fokus på bestyrelsesuddannelser igennem de senere år har gjort sit indtog i SMV bestyrelseslokalet, hvor ca. 65% af formænd og ca. 50% af medlemmerne i dag har en eller anden form for bestyrelsesuddannelse.
Bestyrelsesevaluering
Løbende bestyrelsesevaluering, som det anbefales af ’Komitéen for god Selskabsledelse’, er også på vej i SMV segmentet, hvor den gennemføres i ca. 50 – 60% af selskaberne. Den løbende evaluering øger, jævnfør undersøgelsen, endvidere dynamikken i bestyrelseslokalet. 53 – 77% af selskaberne, der benytter evaluering i dag, har udskiftet et eller flere bestyrelsesmedlemmer indenfor de seneste 2 år. I selskaber, hvor der ikke anvendes evaluering, har kun 36 – 56% af selskaberne udskiftet medlemmer indenfor de seneste 2 år.
Branchekendskab
Endelig gør undersøgelsen op med tidligere tiders fordom om, at bestyrelsesmedlemmer skal have indgående branchekendskab indenfor selskabets primære forretningsområde. Ca. 50% af medlemmerne, og 40% af formændene har indgående branchekendskab, mens 50 – 60% angiver, at de har begrænset eller ingen branchekendskab til det primære forretningsområde.
Prøv den nye version af Honorarberegneren,
med de nye data fra
Bestyrelsesrapporten 2026
Honorarberegneren udregner nemt og hurtigt
et markedsrelevant bestyrelseshonorar
for netop din bestyrelse eller virksomhed.
Download Bestyrelsesrapporten 2026
Den bredeste danske undersøgelse om bestyrelsesarbejde