Bestyrelsesrapporten 2018

EXECUTIVE SUMMARY

Bestyrelseshonorar

SMV Bestyrelsesundersøgelsen 2018 viser at honoraret for bestyrelsesmedlemmer i ApS ligger i intervallet 10 – 240.000 kr. med en nedre kvartil på 25.000 kr. og en øvre kvartil på 60.000 kr. og en median på kr. 40.000,-. I A/S’er ligger intervallet fra 10.000 til over 250.000 kr. med en nedre kvartil på 30.000 og en øvre på 75.000,- kr. og en median på kr. 50.000,-. Formænd i både ApS og A/S aflønnes typisk med minimum det dobbelte honorar.

Undersøgelsen viser, at den bedst aflønnede gruppe af bestyrelsesmedlemmer er personer, der har gjort bestyrelsesarbejde til deres hovederhverv. Medianen i både ApS og A/S er for denne gruppe på kr. 60.000,- for medlemmer og kr. 120.000,- for formænd.

Ingen regionelle forskelle

Undersøgelsen viser endvidere, at der stort set ikke er regionelle forskelle på aflønningen af bestyrelsesarbejde. Derimod har antallet af poster og anciennitet i åremål en tydelig indflydelse på bestyrelseshonoraret, ligesom selskabets omsætning har en effekt på honorarstørrelsen.

Konsulentydelser

Ca. 30% af bestyrelsesmedlemmerne modtager, udover bestyrelseshonoraret, også separat betaling for konsulentydelser de leverer til selskabet. 6 – 14% af bestyrelsesmedlemmerne opnår en eller anden form for bonus aflønning.

Bestyrelsesforsikring

Læs Finans.dk’s omtale af
Bestyrelsesrapporten

Læs artikel

Bestyrelsesuddannelse

Undersøgelsen viser endvidere, at det store fokus på bestyrelsesuddannelser igennem de senere år har gjort sit indtog i SMV bestyrelseslokalet, hvor ca. 65% af formænd og ca. 50% af medlemmerne i dag har en eller anden form for bestyrelsesuddannelse.

Bestyrelsesevaluering

Løbende bestyrelsesevaluering, som det anbefales af ’Komitéen for god Selskabsledelse’, er også på vej i SMV segmentet, hvor den gennemføres i ca. 50 – 60% af selskaberne. Den løbende evaluering øger, jævnfør undersøgelsen, endvidere dynamikken i bestyrelseslokalet. 53 – 77% af selskaberne, der benytter evaluering i dag, har udskiftet et eller flere bestyrelsesmedlemmer indenfor de seneste 2 år. I selskaber, hvor der ikke anvendes evaluering, har kun 36 – 56% af selskaberne udskiftet medlemmer indenfor de seneste 2 år.

Branchekendskab

Endelig gør undersøgelsen op med tidligere tiders fordom om, at bestyrelsesmedlemmer skal have indgående branchekendskab indenfor selskabets primære forretningsområde. Ca. 50% af medlemmerne, og 40% af formændene har indgående branchekendskab, mens 50 – 60% angiver, at de har begrænset eller ingen branchekendskab til det primære forretningsområde.

Prøv den nye version af Honorarberegneren,
med de nye data fra
Bestyrelsesrapporten 2026

Prøv Honorarberegneren

Download Bestyrelsesrapporten 2026