“I Vækstfonden lægger vi vægt på, at de virksomheder vi låner penge, både i form af iværksætterlån og vækstlån, har det bedst tænkelige team af dygtige ledere – både i administrationen og i bestyrelseslokalet. Det gør vi jo for at sikre, at virksomhederne er rustet til at implementere de vækstplaner, vi så gerne vil støtte. Derfor stiller vi også i stigende grad krav om, at dygtige eksterne bestyrelsesfolk knyttes til virksomhederne. På den måde får vi vished for, at ejerne i deres travle hverdag har adgang til de kompetencer, der skal til, for at virksomhedernes forretningsplaner lykkes. Har ejerne ikke selv adgang til de rigtige eksterne kompetencer, har vi mulighed for at henvise til bl.a. BoardPartner, fordi vi ved, at BoardPartner leverer dygtige og erfarne bestyrelsesmedlemmer, der alle har årelang erfaring både som topledere og som bestyrelsesmedlemmer.”
