Presse omtale
BoardPartner påvirker, på nonprofit basis, bestyrelses dagsordenen, for at fremme kvaliteten
af aktive værdiskabende bestyrelser.
Se uddrag af vores LinkedIn aktivitet, samt presse og anden nyhedsomtale.
Presseomtale
Presseomtale af BoardPartner, vores publikationer eller vores partnere.
Hun har 15 bestyrelsesposter på cv’et og får jævnligt tilbudt nye.
– Nu deler hun nøglen for at få foden indenfor.
Berlingske: (8. september 2026)
Berlingske bragte tirsdag, i deres serie af karriere relateret artikler, en historie om hvorledes Jeanette Fangel Løgstrup fik startet sin bestyrelseskarriere.
BoardPartner har haft fornøjelsen at levere datagrundlaget for hvorledes der rekrutteres til bestyrelser i Danmark.
Hvad tjener man i en bestyrelse – og hvor meget tid bruger man?
Ny I Bestyrelsen: (20. maj 2026)
Laura Vilsbæk’s seneste podcast, afsnit 93 omhandler BoardPartner’s 2026 udgave Bestyrelsesrapporten, med fokus på Bestyrelseshonorarer.
Lyt med hvor du lytter til Podcast, eksempelvis her:
Danske bestyrelser er blevet mere professionelle – men langt fra i mål
Tid & Tendenser (7. maj 2026)
Nye temaer, højere krav og stigende kompleksitet præger dansk bestyrelsesarbejde, viser en ny dansk rapport.
Danske Bestyrelser arbejder mere struktureret, bruger mere tid og tager et tydligere strategisk ansvar. Men udviklingen er ujævn. Det viser Bestyrelsesrapporten 2026, som bygger på 1.446 besvarelser og repræsenterer 4.598 bestyrelser.
AI fylder i bestyrelsen – men bliver ofte ved snakken
DI – Dansk Industri: (23. april 2026)
Bestyrelsesrapporten 2026 viser et tydeligt gab mellem det, bestyrelserne taler om, og det, virksomhederne bruger AI til i praksis. Nu skal bestyrelserne videre fra interesse til handling, mener Peter Larsen, chef for Virksomhedsudvikling i DI.
Nye tal afslører kløft blandt bestyrelser. Ekspert mener, de »opererer med en svingende kvalitet«
Finans.dk: (23. april 2026)
Nye tal peger på, at professionaliseringen af bestyrelsesarbejdet især har bidt sig fast i større virksomheder. I visse SMV’er skal man »tænke sig godt om«, inden man indtræder som et potentielt nyt bestyrelsesmedlem, mener ekspert.
7 Gode Bestyrelsesvaner 2025 udgave
– Nu som Podcast
Ny I Bestyrelsen: (1. oktober 2025)
Laura Vilsbæk’s seneste podcast, afsnit 77, omhandler BoardPartner’s 2025 udgave af ’7 Gode Bestyrelsesvaner’.
Lyt med hvor du lytter til Podcast, eksempelvis her:
Ny bog: Bestyrelseseffekten
Akademisk forlag: (30. september 2025)
Bestyrelseseffekten er en praktisk bog, der viser, hvordan en velformet bestyrelse kan hjælpe små og mellemstore virksomheder (SMV’er) med at vokse.
I bogen giver forfatterne Tue Mantoni og Lars Bo Hansen redskaber til at sammensætte en strategisk bestyrelse, forklarer forskellene på bestyrelser i SMV’er og større virksomheder og indeholder eksempler på danske SMV’er, der har haft succes med at bruge bestyrelser til at styrke deres udvikling.
Der refereres ved flere lejligheder til BoardPartner’s undersøgelser og rapporter.
Bestil den hos din boghandler: ISBN 9788750069379
Ny opdateret bog: Den aktive bestyrelse
Den aktive bestyrelse giver skarpe bud på hvordan et aktivt og værdiskabende bestyrelsesarbejde kan skrues sammen i praksis.
Forfatterne Steen Ernland og Lars Bo Hansen argumenterer for at Bestyrelsesarbejde i dag handler om ”Evnen til at mestre det kortsigtede taktiske og den langsigtede strategiske version – samtidigt”
Med bidrag fra 20 fremtrædende bestyrelsespersoner deler bogen ud af erfaringer og praktiske værktøjer til bestyrelsesarbejde. Bogen er fyldt med brugbare eksempler på såvel faldgruber som god praksis.
Bogen refererer ved flere lejligheder til BoardPartner’s undersøgelser og rapporter.
Bestil den hos din boghandler: ISBN 9788702436655
Bestyrelsernes A-hold har syv gode vaner
Børsen (10. april 2025)
Analyse fra bestyrelsesnetværk: Kun hver tredje bestyrelse arbejder på en måde, der skaber konstant værdi.
I en spritny rapport har Boardpartner oplistet det, de kalder for “Syv gode bestyrelsesvaner” – altså arbejdsmetoder og praksisser, som Boardpartner mener, øger værdiskabelsen i de danske bestyrelser.
“Det her er baseret på virksomhedernes egne udsagn og data, hvor vi har været nysgerrige efter at få et billede af, hvordan rigtigt værdiskabende og effektive bestyrelser har struktureret deres arbejde,” siger Lone Møller Sørensen.
De bestyrelser, som ifølge Boardpartners analyse konsekvent opnår bedre værdiskabelse, arbejder alle aktivt med de fleste af de syv udråbte, gode vaner. Det er groft sagt hver tredje – helt præcist 32 pct. – af bestyrelserne, der gør dette.
Læs hele artiklen i Børsen her.
Komitéen for god Selskabsledelse støtter op om betegnelse ’Bestyrelsesleder’.
10. marts 2025
Analyse fra bestyrelsesnetværk: Kun hver tredje bestyrelse arbejder på en måde, der skaber konstant værdi.
I december fremsendte BoardPartner, med DI, Bestyrelseskvinder, Asnet og SelectionF, et åbent brev til Erhvervsministeren, Erhvervsstyrelsen, og Komitéen for god Selskabsledelse vedr. en formel ændring af betegnelsen ’Bestyrelsesformand’ til ’Bestyrelsesleder.
Komitéen for god Selskabsledelse skriver nu bl.a.:
”Komitéen for god Selskabsledelse er enig i de i brevet anførte argumenter og dermed i, at den lovformelige betegnelse for lederen af bestyrelsen bør ændres i forbindelse med en opdatering af selskabsloven – og støtter forslaget om at titlen ændres til ”bestyrelsesleder”.
Over halvdelen af nye bestyrelsesposter går til kvinder
Verdensmål: (9. marts 2025)
Antallet af kvinder i danske bestyrelser har længe været stort set uændret, men en ny analyse viser tegn på forandring.
Danmarks Statistik opgør hvert år kønsfordelingen i danske selskabers ledelser. I 2022 udgjorde kvinder knap 21 procent af bestyrelsesposterne, hvilket stort set er uændret siden 2014, hvor andelen var 19 procent.
Men ser man på, hvem der høster nye bestyrelsesposter, når der skiftes ud eller kommer nye poster til, ser billedet altså noget anderledes ud. Her går næsten seks ud af ti nye bestyrelsesposter til kvinder, skriver Børsen på baggrund af beregninger fra bestyrelsesforeningen Boardpartner.
Læs hele artiklen her.
Bestyrelsesleder – Ministeren kvitterer.
21. februar 2025
I december fremsendte BoardPartner, sammen med Bestyrelseskvinder, SelectionF, ASNET Board og DI – Dansk Industri, et åbent brev til Morten Bødskov, der argumenterer for betegnelsen Bestyrelsesleder.
Forleden kvitterede ministeren så med ordene: “Jeg vil gerne takke for jeres input til dette arbejde. Jeres forslag og betragtninger vil indgå i det videre arbejde”
Baggrunden for henvendelsen var at ministeren på et tidligere tidspunkt havde udtalt til Folketingets Erhvervsudvalg at “Derfor igangsætter jeg et arbejde i Erhvervsministeriet for at finde ud af, hvad der konkret skal til, for at gøre det muligt at bruge betegnelsen forperson i stedet for formand”
Du kan læse hele vores argumentation for betegnelsen Bestyrelsesleder her.
Regnemetode slører kvinders fremmarch i danske bestyrelser
Berlingske: (12. februar 2025)
Hvert år laver Danmarks Statistik en opgørelse over, hvor mange kvinder, der er en del af de danske bestyrelser. I 2024 har det tal – 20,4 procent – ikke ændret sig meget fra, hvordan det også så ud for ti år siden.
Men selvom der helt isoleret set ikke er noget i vejen med tallet, ligger der i selvsamme en historie om, at kvinder faktisk har fået næsten seks ud af ti af bestyrelsesposterne, når der enten er blevet skiftet ud eller trappet op i antallet af medlemmer.
Læs hele artiklen i Berlingske
Flere kvinder træder ind i danske bestyrelser
Erhverv+: (12. februar 2025)
Antallet af kvinder i danske bestyrelser har stået næsten stille i årevis, men en ny analyse viser, at udviklingen er på vej i en anden retning, skriver Børsen.
Ifølge BoardPartner, et netværk for professionelle bestyrelsesmedlemmer, udgjorde kvinder næsten 60 pct. af de nye bestyrelsesmedlemmer i perioden 2019-2022.
Læs hele artiklen i Erhverv+
Kvinder stormer frem i danske bestyrelser – men statistik slører succes
Børsen: (12. februar 2025)
Bestyrelsesnetværk undrede sig over nedslående statistik om kvinder i danske bestyrelser og gik bag om tallene. Resultatet er overraskende – og lover godt for ligestillingen.
“Man skal være lidt varsom med at tolke for hårdt på et smalt datagrundlag, men hvis man fremskriver udviklingen fra 2019, så vil man allerede om 14 år have en situation, hvor 40 pct. af alle bestyrelsesposter i Danmark er besat med kvinder. Tidligere har man sagt, at det ville tage mange generationer at nå dertil, men det kan reelt sagtens komme til at gå hurtigere,” siger Andreas Frøland, vicebestyrelsesleder og ansvarlig for talknusning i BoardPartner.
Læs hele artiklen i Børsen
Stadig flere virksomheder gør der: Væk med “tantebestyrelser” og ind med de professionelle
FyensStiftstidende (26. januar 2025)
Flere og flere små og mellemstore virksomheder har fået øjnene op for den værdi, der er i at anskaffe sig en bestyrelse. Ifølge Danmarks Statistik er antallet af anpartsselskaber med en bestyrelse mere end fordoblet i perioden 2018-2021, fra cirka 6.400 til omtrent 17.000 bestyrelser.
“Hvis vi kigger på den bestyrelsesrapport, som BoardPartner har lavet i 2024, så peger noget på, at der er nogle fællestræk hos de bestyrelser, der af ejerlederne selv betragtes som værdiskabende.
– Vi kan også se en tydelig tendens til, at bestyrelser, der er gode til at sætte risiko på dagsordenen og forholde sig til tidens store udfordringer omkring ESG og cyber security, bliver opfattet som mere værdiskabende, har Lone Møller Sørensen sagt til magasinet Mandag Morgen, der står bag databearbejdningen i bestyrelsesrapporten 2024
Læs hele artiklen på Fyens.dk
Erhvervsfolk: Her er ordet, der kan erstatte ‘bestyrelsesformand
Børsen (11. december 2024)
Hvad tænker du om ordet ‘bestyrelsesleder’ som alternativ til ‘bestyrelsesformand’?
Debatten er ellers blevet aktuel, efter en gruppe aktører inden for bestyrelsesområdet tirsdag har sendt et åbent brev til myndighederne med deres input til en mulig ændring af selskabsloven.
Lige nu er det nemlig sådan, at nogle virksomheder utilsigtet kan komme på kant med loven, hvis man benytter alternativer til de klassiske titler ‘bestyrelsesformand’ og ‘næstformand’ i sine vedtægter, årsregnskaber eller andre juridiske dokumenter.
Derfor argumenterer bestyrelsesaktørerne for, at betegnelsen ‘bestyrelsesformand’ med fordel kan ændres til ‘bestyrelsesleder’.
Læs hele artiklen i Børsen
Bestyrelsesarbejde i mindre virksomheder er en ren amatørsport
Berlingske (7. september 2024)
Tue Mantoni skriver i Berlingske: “Jeg læste for nylig i en undersøgelse fra CBS, at over 80 procent af danske små og mellemstore virksomheder (SMVer) ikke har en bestyrelse.”
“Hvem katten bruger topledelsen så som sparringspartner, tænkte jeg? Hvem inspirerer dem på komplekse emner som kunstig intelligens og digitalisering, internationalisering og geopolitik? Hvem udfordrer dem på, hvordan virksomheden skal positionere sig i en verden præget af grøn omstilling og social ansvarlighed? Og hvem støtter topchefen sig til, når virksomheden bliver ramt af et cyberangreb eller andre uforudsigelige hændelser? For blot at nævne et par områder, som det er rart ikke at sidde med alene.”.
Måske ligger en del af svaret i årets store bestyrelsesrapport fra BoardPartner, som er baseret på over 1.000 besvarelser med en overvægt af ejerledere og SMVer.
Læs hele artiklen i Berlingske
»Bekymrende«: Danske bestyrelser mangler nødvendige kompetencer
Finans (5. september 2024)
At rekruttering til mange bestyrelser foregår gennem netværk, bliver nævnt som en af årsagerne til, at de rette kompetencer mangler i toppen af landets virksomheder.
Lone Møller Sørensen blev noget overrasket, da hun læste resultatet.
I en større undersøgelse, foretaget af BoardPartner, blandt landets virksomhedsbestyrelser svarer kun omkring halvdelen af medlemmerne, at de mener, at den bestyrelse, de selv er en del af, har de nødvendige kompetencer.
»Det synes jeg faktisk er bekymrende,« siger Lone Møller Sørensen.
Læs hele artiklen i Finans
Ekspert: Flere stikprøver af fremtidens bestyrelsesarbejde
Dansk Fjernvarme (30. maj 2024)
Fremover er der behov for, at fjernvarmesektorens bestyrelser repræsenterer en bredere palette af kompetencer, og at der træffes hurtigere og bedre beslutninger, vurderer BoardPartner Lone Møller Sørensen, der holder oplæg på årets PULS.
Hun forudser, at der kommer til at være et langt større behov for, at fremtidens bestyrelser træffer hurtigere og bedre beslutninger.
– Overordnet kan energisektorens bestyrelser med fordel arbejde mere struktureret ud fra et årshjul. Der skal løbende laves stikprøver af bestyrelsens arbejde.
Læs hele artiklen på Dansk Fjernvarme hjemmesiden
Bestyrelser på vildspor
Børsen (24. maj 2024)
Michael K. Rasmussen og Bjarne Jacobsen fra BoardPartner skriver i dag i Børsen om at kvaliteten af forberedende bestyrelses materiale og økonomi rapportering halter lidt.
Ifølge Bestyrelsesrapporten 2024 syntes hvert tredje bestyrelsesmedlem at kvaliteten af forberedende bestyrelses materiale er lav eller under middel.
Læs hele artiklen i Børsen
Trods fremgang har forsyningssektoren den laveste kvindelige repræsentation i bestyrelserne.
Altinget (8. marts 2024)
”Vi må kunne gøre repræsentation i forsyningssektoren bedre – både kommunalt, i de forbrugervalgte selskaber og i interesseorganisationerne.” skriver Laila Kildesgaard, der er ekspert i grøn omstilling og referer bl.a. til En lav repræsentation af kvinder i bestyrelser i Danmark er efterhånden et kendt fænomen på tværs af brancher, og BoardPartner har i 2024 opgjort, at fordelingen har ligget stabilt de seneste ti år.
Læs hele artiklen i Altinget
“Bestyrelseshonorarerne stiger – men kun halvdelen er tilfredse”
Børsen (6.marts 2024)
Bestyrelseshonorarerne i mindre og mellemstore virksomheder er øget med 7,7 pct. pr. år igennem de seneste fire år. Der er en signifikant stigning i honoraret i næsten alle virksomhedsstørrelser.
Det viser den helt nye Bestyrelsesundersøgelsen 2024, der er foretaget af bestyrelsesnetværket Boardpartner, som over de seneste seks år løbende har monitoreret honorarerne i smv-segmentet.
Stigningen betyder dog ikke, at bestyrelsesmedlemmerne er tilfredse med deres aflønning. Kun lidt over halvdelen (58 pct.) mener, at honoraret er passende, mens 39 pct. mener, at honoraret er for lavt eller i underkanten.
Læs hele artiklen i Børsen
Top-CIO Torben Kjær: Sådan får du bragt it-sikkerhed ind på bestyrelsernes lystavler – de trænger til det
ComputerWorld (16. februar 2024)
Interview: “Det lyder som om, it-afdelingen har styr på det” Ifølge top-CIO Torben Kjær er den sætning det farligste, som en bestyrelse kan sige, fordi det betyder, at bestyrelsen har stukket hovedet i jorden som en struds.
Da Aller-koncernens CIO Torben Kjær tager telefonen, har han netop overværet en PowerPoint-præsentation, som ifølge ham illustrerer, hvorfor cybersikkerhed har svært ved at bide sig fast helt oppe i bestyrelseslokalerne.
”Der var nok over 30 forkortelser på ét slide,” siger Torben Kjær.
”Og det er der jo ingen, der forstår.”
Torben Kjær har mere end 15 års erfaring som it-direktør i flere store, danske virksomheder. Dertil er kommet tre bestyrelsesposter samt en partnerrolle i foreningen Boardpartner, som i de sidste ti år har undersøgt, hvad landets forskellige bestyrelser oplever af udfordringer.
Ifølge den nylige undersøgelse beskæftiger 31 procent af alle landets bestyrelser sig ikke med it og cyber.
”Det er skidt,” konstaterer han.
Læs hele artiklen i ComputerWorld
Hver anden bestyrelse bidrager svagt til værdiskabelse
BestyrelsesGuiden (7. februar 2024)
Bestyrelsesnetværket BoardPartner har taget temperaturen på bestyrelsesarbejdet i danske SMV-virksomheder baseret på 1354 svar fra personer i og omkring virksomheders bestyrelser. Undersøgelsen viser, at 47 pct. af direktørerne og 42 pct. af ejerlederne vurderer, at ”deres” bestyrelser bidrager ”under middel” eller ”lavt” til værdiskabelsen. Men bestyrelsesformændene ser helt anderledes på det.
85 pct. af de adspurgte bestyrelsesformænd synes grundlæggende, at bestyrelsen bidrager godt eller rigtig godt til selskabets værdiskabelse. Men deres egne direktører eller ejerlederne i virksomheden ser helt anderledes på det. Meget tyder således på, at der er behov for en høj grad af forventningsafstemning mellem formanden og den daglige ledelse. I hvert fald synes der at være forskel på direktørens og ejerledelsens ambitioner – i forhold til det, bestyrelsen leverer.
Til gengæld er der stor forskel på ejerlederens og direktørens vurdering afhængigt af, hvor seriøst bestyrelsen arbejder. Boardpartner har med afsæt i syv ”gode” bestyrelsesvaner forsøgt at definere bestyrelsernes A- og B- hold. A-holdene er defineret efter, om de arbejder med seks eller syv af de gode bestyrelsesvaner, og B-holdene arbejder med færre end seks vaner.
Læs hele artiklen i BestyrelsesGuiden
Rekruttering fra netværket begrænser kompetencerne i bestyrelsen
Finans (7. februar 2024)
Danske bestyrelsers rekruttering bør ikke kun foregå i ledelsens og bestyrelsens netværk. Det er på tide at åbne ansøgningsprocesserne, så der kan skabes større diversitet på tværs af kompetencer.
En nylig undersøgelse fra Board Partner understreger, at bestyrelsesmedlemmer i de fleste tilfælde findes i netværket. Faktisk er det kun 12 pct., der rekrutteres via åbne ansøgninger og rekrutteringsbureauer, mens 62 pct. rekrutteres via netværk.
Selv om det førstnævnte tal er steget fra 8 pct. i 2022, er det fortsat et meget lavt tal. Bestyrelsesrekruttering kræver dybdegående indsigt og omhyggelig vurdering, og man risikerer udfordringer i form af manglende diversitet og mangel på kritisk udfordring af ledelsen, hvis ikke man søger bredere i rekrutteringsprocessen.
Læs hele debat indlægget i Finans
Antallet af bestyrelser er steget markant – men det er opfattelsen af deres værdiskabelse ikke
Mandag Morgen (5. februar 2024)
De seneste år er antallet af bestyrelser vokset med flere tusinde. Men desværre følger den værdiskabelse, som bestyrelsen gerne skulle tilføre virksomheden, ikke altid med, fastslår bestyrelsesrådgiverne, BoardPartner, i deres årlige rapport. Den indikerer, at det blandt andet skyldes manglende professionalisme i den måde, bestyrelserne arbejder på. To professorer påpeger, at et godt samspil med topledelsen er lige så afgørende for at skabe værdi.
Læs hele artiklen i MandagMorgen (I samarbejde med MandagMorgen kræver dette link ikke abonnement)
Tre konklusioner om bestyrelsers rekruttering, diversitet og kompetencer i 2024
Mandag Morgen (5. februar 2024)
Antallet af kvinder i bestyrelser er steget markant, men…
I takt med, at der er kommet langt flere bestyrelser i Danmark, er der også langt flere kvinder, der har fået en bestyrelsespost. Tal fra Danmarks Statistik, hvoraf de seneste er fra 2018-2021, viser at der i perioden er kommet 26 procent flere kvinder ind i bestyrelser. Paradoksalt nok er selve andelen af kvinder i bestyrelser ikke steget.
Den professionelle rekruttering stiger
Kongevejen for rekruttering til bestyrelser er via personlige netværk. De seneste fire år har der dog været en bevægelse mod flere åbne opslag og brug af headhuntere, og dermed sker der altså en udvikling mod en mere åben og professionel rekruttering. Det er dog fortsat det personlige netværk, der spiller hovedrollen.
Bestyrelsens kompetencer kunne være meget bedre
I Bestyrelsesrapporten 2024 er det heldigvis kun 7 procent af bestyrelserne, der svarer, at de ’i lav grad’ har de nødvendige kompetencer, mens 52 procent svarer, at de ’i høj grad’ har de nødvendige kompetencer. Det kan umiddelbart lyde positivt, men omvendt er der plads til forbedring i hele 48 procent af bestyrelserne, hvor kompetenceniveauet altså ikke er helt i top.
Læs hele artiklen i MandagMorgen (I samarbejde med MandagMorgen kræver dette link ikke abonnement)
Hver anden bestyrelse bidrager svagt til værdiskabelse
Økonomisk ugebrev (5. februar 2024)
Bestyrelsesnetværket BoardPartner har taget temperaturen på bestyrelsesarbejdet i danske SMV-virksomheder baseret på 1354 svar fra personer i og omkring virksomheders bestyrelser. Undersøgelsen viser, at 47 pct. af direktørerne og 42 pct. af ejerlederne vurderer, at ”deres” bestyrelser bidrager ”under middel” eller ”lavt” til værdiskabelsen. Men bestyrelsesformændene ser helt anderledes på det.
85 pct. af de adspurgte bestyrelsesformænd synes grundlæggende, at bestyrelsen bidrager godt eller rigtig godt til selskabets værdiskabelse. Men deres egne direktører eller ejerlederne i virksomheden ser helt anderledes på det. Meget tyder således på, at der er behov for en høj grad af forventningsafstemning mellem formanden og den daglige ledelse. I hvert fald synes der at være forskel på direktørens og ejerledelsens ambitioner – i forhold til det, bestyrelsen leverer.
Til gengæld er der stor forskel på ejerlederens og direktørens vurdering afhængigt af, hvor seriøst bestyrelsen arbejder. Boardpartner har med afsæt i syv ”gode” bestyrelsesvaner forsøgt at definere bestyrelsernes A- og B- hold. A-holdene er defineret efter, om de arbejder med seks eller syv af de gode bestyrelsesvaner, og B-holdene arbejder med færre end seks vaner.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev
Netværk er stadig vigtigst for at få en stol i bestyrelsen – men bedre metoder vinder frem
Børsen (4. februar 2024)
Næsten to ud af tre bestyrelsesposter bliver besat via personlige eller professionelle netværk – men “golfbane-rekruttering” er på vej ned, viser bestyrelsesrapport.
Baseret på svar og data fra i alt 1354 bestyrelsesposter afslører Bestyrelsesrapporten 2024 – den bliver udgivet hvert år af den danske erhvervsforening for aktive bestyrelsesmedlemmer – at personlige netværk stadig spiller en hovedrolle, når der rekrutteres til ledige bestyrelsesposter.
Myten om, at man finder den næste bestyrelsespost på golfbanen via “the oldboys’ network” er stærkt nedadgående, og det er godt. Der er en stigende professionalisering i gang, hvor man forsøger at komme ud i en bredere kreds af kandidater end dem, man kender i forvejen,” siger Hans-Henrik Sødersted-Olsen.
Han bygger sin optimisme på, at det i 2024 er 12 pct. af de ledige bestyrelseshverv, der besættes via enten professionel rekruttering – ofte forstået som et headhunterfirma eller lignende – eller helt åbne opslag, hvor der annonceres efter interesserede og kvalificerede kandidater.
Læs hele artiklen i Børsen